Indledning: Græs som fundament for sundhed og adfærd
Græsarealer er langt mere end “det grønne uden for stalden”. De udgør fundamentet for både hestens fysiske sundhed og mentale trivsel. En veldrevet græsmark kan levere en stor del af hestens grovfoder, give blødt og skånsomt underlag samt mulighed for naturlig bevægelse og social kontakt. Omvendt kan dårligt planlagte og slidte folde føre til overvægt, forfangenhed, skader, mudderproblemer og frustrerede heste.
Når man taler om pleje af græsarealer til heste, handler det derfor både om foderkvalitet og om funktionelt underlag. En god fold er et samlet system, hvor græsarter, jordbund, dræning, hegn, adgang til vand og foldstørrelse skal spille sammen. Målet er at skabe robuste arealer, som kan tåle daglig brug – også i danske vintre – uden at gå i opløsning.
Samtidig skal græsmængde og næringsindhold passe til de konkrete heste, der bruger folden. Nøjsomme ponyer, ungheste i vækst og hårdtarbejdende sportsheste har vidt forskellige behov, og det kræver en bevidst strategi at udnytte græsarealerne optimalt uden at gå på kompromis med velfærden.
Hvorfor græs er vigtigt for hestens fysiske og mentale trivsel
Græs giver hesten mulighed for at leve mere i tråd med sin natur. Kroppen er skabt til langsom, kontinuerlig indtagelse af fiberrigt foder og mange timers daglig bevægelse. Når hesten går på græs, stimuleres fordøjelsen, tyggetiden øges, og spytproduktionen hjælper med at beskytte maveslimhinden.
Adfærdsmæssigt reducerer græsning risikoen for kedsomhed, stereotypier og konflikter i flokken. Heste, der får dækket deres behov for grovfoder og socialt samvær på folden, er ofte mere rolige i ridningen og mindre stressede i stalden. Desuden styrker varieret underlag, bakker og større folde muskler, sener og balance.
Græs er dog ikke uden risici. Særligt om foråret og efter perioder med tørke kan sukkerindholdet være højt, og det giver øget risiko for forfangenhed hos disponeret heste. Derfor kræver sund brug af græsarealer viden om både næringsindhold, foldtid og tilpasning af den samlede foderplan.
Hestens naturlige ædeadfærd og behov for grovfoder
Vilde heste bruger 14–18 timer i døgnet på at søge og æde grovfoder. Maven producerer mavesyre kontinuerligt, og tarmen er designet til konstant tilførsel af fibre – ikke store, sjældne måltider. Når hesten får mulighed for at nippe græs det meste af dagen, imødekommes denne naturlige ædeadfærd.
Manglende grovfoder eller for lange pauser mellem måltider øger risikoen for mavesår, kolik og stressrelateret adfærd som krybbebidning og vævning. Derfor er det vigtigt at betragte græsset som en central del af hestens grovfoderforsyning, ikke blot som “fri leg” mellem fodringerne.
På mange ejendomme kan græsset ikke alene dække hele grovfoderbehovet – især ikke om vinteren. Men god pleje af græsarealet kan markant reducere behovet for indkøbt hø og wrap i sommerhalvåret og samtidig sikre mere naturlige spisevaner. Nøglen er at tilpasse foldtid og græsmængde til den enkelte hest og kombinere med hø, når det er nødvendigt.
Overblik: Fodergræs vs. græs som underlag/opholdsareal
Det er nyttigt at skelne mellem græs som foder og græs som underlag. Fodergræs skal have passende næringsværdi, artsvalg og væksthøjde, så hesten får nok, men ikke for meget energi og sukker. Her er fokus på grovfoderkvalitet, protein, fiber og struktur.
Græs som underlag handler mere om bæreevne, skridsikkerhed og komfort. På opholdsarealer og vinterfolde er det vigtigere med robust græsdække, god dræning og eventuelt forstærkede zoner end om græsset er optimalt som foder. Mange vælger derfor at have separate græsfolde til sommerbrug og mere slidstærke vinterfolde, hvor der primært gives hø.
I praksis overlapper funktionerne ofte, men bevidst planlægning gør det lettere både at beskytte græsset mod overgræsning og samtidig sikre hestene gode, tørre og bløde arealer at bevæge sig på året rundt. Resten af artiklen gennemgår, hvordan du konkret kan opnå denne balance.
Planlægning af græsarealer til heste
En god foldstarter handler om planlægning. Første trin er at vurdere, hvor meget areal du har til rådighed, og hvordan det kan opdeles i praktiske og fleksible folde. Som tommelfingerregel kræves der betydeligt mere plads til helårsgræsning, end de fleste hobbyejendomme råder over, så du bør ofte planlægge med tilskud af hø og perioder, hvor græsset får hvile.
Opdeling i flere folde gør det muligt at rotere hestene, tilpasse græsmængden til forskellige typer heste og skåne arealer i våde perioder. Mange har gode erfaringer med at inddele i sommerfold(e), vinter- eller løsdriftsfold og en mindre hvilefold, der bruges sparsomt, så græsset kan regenerere.
Tænk også på logistik: Hvor skal foder og vand placeres, så der opstår naturlig bevægelse, uden at enkelte zoner slides helt ned? Hvordan kan du med enkle midler udvide eller dele folde midlertidigt ved behov, fx med flytbare tråde?
Valg af areal og opdeling i folde (hvilefold, sommerfold, vinterfold)
Sommerfolden bør ligge på de mest veldrænede arealer og have et sundt, tæt græstæppe. Her er målet at sikre god foderkvalitet og lang græsningssæson. Hvilefolden kan være en mindre mark, der kun bruges i korte perioder, så græsset får mulighed for at vokse til og “reparere sig selv”.
Vinterfolden må gerne ligge højt i terrænet og tæt på stald og læskure, så daglig håndtering lettes. Her må du acceptere mere slid og planlægge med forstærkede underlag omkring foder- og vandsteder.
En fleksibel opdeling kan fx bestå af:
– Én eller to store sommergræsfolde
– En robust vinter- og løsdriftsfold
– Mindre sjælegange, sygefold eller træningsfolde
– Evt. små “slankefolde” til nøjsomme heste
Jo større variation du har i foldtyper, jo lettere er det at tilpasse brugen til vejr, sæson og hestetyper.
Jordbund, dræning og hældning – sådan undgår du mudder og slid
Jordbundsforhold er afgørende for, hvor godt et græsareal tåler heste. Sandede eller let lerblandede jorde dræner bedre og bliver sjældnere til mudderbad, mens tunge lerjorde hurtigt komprimeres og holder på vandet. Overvej jordbundskort eller en simpel spadeprøve for at vurdere din jordtype.
En let hældning er en fordel, så overfladevand kan løbe fra. Undgå at placere porte, drikkekar og foderpladser på laveste punkt – her samler vandet sig. I særlig udsatte zoner kan dræn, sand- eller gruslag og eventuelt fiberunderlag være nødvendige for at sikre en holdbar løsning.
Tænk også på trafikmønstre: Smalle passager, hjørner og områder foran læskure slides hårdt. Ved at flytte foderpladser og lave flere ind- og udgange kan du fordele belastningen på et større areal og dermed skåne græsset og reducere mudder.
Sikkerhed: Hegn, porte, vandforsyning og adgangsveje
Sikre hegn og praktiske adgangsforhold er en forudsætning for både heste- og ejersikkerhed. Hegn skal være synlige, stabile og uden skarpe kanter. Eltråd eller elbånd er ofte en god løsning, men kræver korrekt opsætning og vedligeholdelse. Undgå pigtråd på hestefolde.
Porte bør være brede nok til traktor, foderkøretøjer og flere heste ad gangen. Placér dem, så du undgår, at alle bevægelser koncentreres i ét hjørne med efterfølgende mudder og slid. Fast bund ved portene er ofte en god investering.
Vandforsyning skal være let tilgængelig, frostfri om vinteren og placeret, så hestene skal bevæge sig mellem vand og foder. Gode adgangsveje for maskiner gør det lettere at udføre nødvendig markpleje som slåning, gødskning og eftersåning – og mindsker risikoen for, at der opstår dybe spor og ødelagt græsdække.
Græs som foder: Kvalitet, artsvalg og næringsværdi
Når græs bruges som en væsentlig del af hestens grovfoder, bliver kvalitet og artsvalg afgørende. Heste trives bedst på græs med moderat energiindhold, høj struktur og god fordøjelighed. Græsset må hverken være for ungt og sukkerholdigt eller for gammelt og træet.
Sammenlignet med kvæg har heste et andet behov: De skal have meget tyggetid, men tåler dårligere høje energi- og proteinmængder. Derfor bør man ofte undgå de mest intensivt dyrkede kvægblandinger med meget rajgræs, når foldene primært er til heste. I stedet sigtes mod blandinger med flere strukturrige arter.
Næringsværdien ændrer sig løbende gennem sæsonen, og du bør være opmærksom på, hvornår dit græs er mest “stærkt”. I mange tilfælde giver det mening at få analyseret både hø og græs (klipprøver) for at kunne lave en præcis foderplan – særligt til heste med sygdomsproblemer eller høje præstationskrav.
Forskellen på hestefolde og kvægmarker (energirigt vs. strukturrigt græs)
Kvægmarken er ofte designet til maksimal produktion af energi og protein, så køerne kan yde mest mulig mælk eller tilvækst. Mange kvægblandinger indeholder en stor andel rajgræs og kløver, som er meget energirige. For de fleste heste giver det for meget energi og sukker i forhold til deres behov.
En god hestefoldprioriterer i stedet:
– Moderat energi- og proteinindhold
– Højt fiber- og strukturindhold
– Tætte, slidstærke græstæpper
Det opnås ved at vælge blandinger med fx timothe, engsvingel, rødsvingel, hundegræs og evt. lidt rajgræs i beskeden mængde. På den måde får hesten noget at tygge på i mange timer uden at blive overfodret. Har du kun adgang til tidligere kvægmarker, kan du tilpasse brugen med kortere foldtid, begrænsede græsperioder eller brug af mundkurv til nøjsomme heste.
Velegnede græs- og urtetyper til heste
Til hestefolde er det en fordel at vælge robuste, strukturrige arter, der tåler både græsning og tramp. Gode græsarter kan være:
– Timothe
– Engsvingel
– Rødsvingel
– Hundegræs
– Alm. rapgræs
Disse giver et tæt græstæppe og fornuftig fiber. En mindre andel rajgræs kan være acceptabel for at sikre etablering, men bør ikke dominere.
Urter som cikorie, lancet-vejbred og kommen kan bidrage med variation i smag og mineralindhold, men skal ses som et supplement – ikke en erstatning for en velformuleret mineral- og vitaminforsyning. Når du vælger frøblanding, kan du med fordel sammenligne anbefalinger på specialiserede sider som græs.dk, hvor fokus er på artsvalg og blandinger, der passer til forskellige formål, inden du tilpasser dem til din konkrete hestebestand.
Vækstsæson, hvornår græsset er mest næringsrigt – og mest risikabelt
Græssets næringsindhold varierer med årstid, temperatur og vækststadie. Tidligt forårsgræs og græs efter tørke eller kraftig nedklipning har ofte et højt indhold af sukker og letfordøjeligt protein. Det giver øget risiko for forfangenhed og diarré, især hos nøjsomme eller stofskiftesyge heste.
Generelt er græsset:
– Mest energirigt i tidligt forår og efter perioder med regn efter tørke
– Mere moderat i energi midt på sommeren ved stabil vækst
– Fattigere og grovere sidst på sæsonen
Korte, solrige dage med kolde nætter kan også øge sukkerindholdet. Det betyder, at man ikke kun skal se på græssets højde, men også på vejrforholdene, når man planlægger foldtid – især til heste i risikogruppen.
Græs til forskellige hestetyper (letfodrede, nøjsomme, ældre, sportsheste)
Forskellige hestetyper kræver forskellig tilgang til græs.
Letfodrede og nøjsomme racer (fx shetlandsponyer, islændere, fjordheste) har ofte brug for begrænset foldtid, eventuelt på mere nedbidte folde eller med mundkurv. Her er målet at give bevægelse og beskæftigelse uden for meget energi.
Sportsheste og heste i hårdt arbejde kan ofte udnytte græsset bedre som energikilde, men har stadig brug for kontrol med vægten og en balanceret mineral- og proteinforsyning. De bør ikke blot “æde frit” på meget rige folde.
Ældre heste kan have gavn af friskt, letfordøjeligt græs, især hvis tandstatus gør det svært at tygge groft hø. Her er det vigtigt at vurdere huld jævnligt og supplere med blødere grovfoder, hvis græsset ikke rækker.
Græs som underlag og opholdsareal
Ud over at være foder er græs et af de mest skånsomme underlag for hestens hove, sener og led. Et tæt, jævnt græstæppe giver god affjedring, mindsker risikoen for skader ved leg og giver et naturligt underlag, som hesten kan bevæge sig afslappet på. For ungheste og ældre heste med ømme led er det en stor fordel at have adgang til græs frem for hårde, stenede eller ujævne arealer.
Udfordringen er, at ophold og trafik samme sted året rundt hurtigt ødelægger græsdækket. Omkring porte, drikkekar og foderpladser bliver græsset først nedbidt, derefter trampet væk, og til sidst står man med jord og mudder. Her kræves bevidst planlægning og forstærkning af underlaget for at bevare ordentlige forhold – både for hestenes sundhed og for ejers arbejdsmiljø.
Fordele ved græsunderlag for hove, led og bevægeapparat
Græs virker som en naturlig “støddæmper”, der aflaster hove og led, især ved leg, galop og pludselige vendinger. I forhold til hårde grusbaner eller asfalt giver det bedre greb og mindre belastning, når hesten springer eller laver bratte retningsskift.
Et godt græsunderlag:
– Reducerer risiko for overbelastningsskader
– Understøtter hovens naturlige funktion
– Giver mere varieret bevægelse, især på kuperede arealer
For føl og ungheste er det afgørende for en sund udvikling af sener, knogler og led, at de har mange timer dagligt på blødt, varieret underlag. Også heste med slidgigt eller tidligere skader trives ofte bedre med en del af døgnet på græs frem for på hårdt eller glat underlag.
Slid, bare pletter og komprimeret jord omkring foder- og vandsteder
Slid opstår, hvor hestene samles: Ved foder, vand, læskur og porte. Her tramper de samme område igen og igen, og jordstrukturen komprimeres. Resultatet er, at vandet ikke længere siver ned, men bliver stående som mudderpøle, og græsset forsvinder.
For at modvirke dette kan du:
– Flytte høstationer og foderstativer jævnligt
– Have flere adgange til folden, så trafikken spredes
– Etablere faste, drænede områder med grus/sand omkring vand og foder
– Harve og efterså slidte zoner uden for de hårdest belastede kerneområder
Det er sjældent realistisk at bevare tæt græs lige omkring foderpladser på helårsfold. Her bør målet være et stabilt, skridsikkert og så tørt som muligt underlag fremfor et grønt græstæppe.
Særlige hensyn til ældre heste og heste med ledsmerter
Ældre heste og heste med gigt eller tidligere skader stiller ekstra krav til underlaget. De har brug for både blødhed og skridsikkerhed for at kunne rejse og lægge sig uden smerter og for at undgå at glide. På ligge- og hvileområder er et tykt, blødt underlag ideelt – gerne en kombination af græs, drænet bund og rigelig strøelse.
I højt belastede zoner omkring foderpladser og læskure kan det være en fordel at kombinere:
– Drænet grus- eller sandbund
– Evt. gummimåtter på udsatte steder
– Et lag halm eller andet blødt strøelsesmateriale
Det mindsker trykket på ømme led og hove og reducerer risikoen for liggesår. Samtidig bør du undgå stejle skråninger og ujævnt terræn som primære opholdszoner for de mest sårbare heste, så de ikke skal forcere svære passager mange gange dagligt.
Pleje af græsmarken: Fra slidte folde til bæredygtige græsarealer
En sund hestefold kræver løbende vedligeholdelse. Uden pleje bliver selv den bedste mark hurtigt til en samling ukrudt, bare pletter og ujævnheder. Med enkle tiltag som gødskning, kalkning, slåning, harvning og eftersåning kan du derimod forlænge græssets levetid, forbedre foderkvaliteten og mindske mudderproblemer.
Målet er ikke golfbane-perfektion, men et tæt og robust græstæppe, der tåler tramp og græsning. Det forudsætter, at græsset får både næring, lys og luft til rødderne og indimellem perioder uden hård belastning. Mange mindre hestehold kan opnå stor effekt med relativt få, men velvalgte tiltag og en enkel årskalender for markpleje.
Gødskning, kalkning og jordprøver – sådan holder du græsset i vækst
Græs bruger næringsstoffer, hver gang det vokser – og når hestene græsser, fjernes disse næringsstoffer fra marken. Over tid bliver jorden fattigere, og græsset mister vækstkraft. En jordbundsanalyse er derfor et godt udgangspunkt: Den viser pH-værdi og indhold af vigtige næringsstoffer som fosfor, kalium og magnesium.
På baggrund af analysen kan du:
– Kalkning, hvis pH er for lav (sur jord)
– Målrettet gødskning med husdyrgødning eller handelsgødning
– Undgå overgødskning, som kan give for kraftigt og sukkerholdigt græs
Til hestefolde er moderat gødskning ofte passende. For lidt gødning giver tyndt græs og mere ukrudt, mens for meget kan skabe for rigt græs til nøjsomme heste. Planlæg gerne gødskning om foråret og eventuelt en lettere eftergødskning senere på sæsonen, afhængigt af brug og behov.
Slåning, pudsning og ukrudtskontrol
Slåning – eller pudsning – er et effektivt værktøj til at holde græsset ungt og velsmagende og samtidig bekæmpe uønskede planter. Når hestene selektivt undlader at æde visse græsstrå eller ukrudt, dannes totter, som hurtigt bliver grove og uappetitlige. Ved at slå disse ned får du en mere ensartet græsmark.
Regelmæssig slåning:
– Fremmer tæt og lav vækst
– Hæmmer mange ukrudtsarter
– Mindsker risikoen for, at giftige planter spredes
Giftige planter som brandbæger og engbrandbæger bør fjernes manuelt og bortskaffes forsvarligt, især før frøsætning. Overvej at kombinere slåning med selektiv sprøjtning kun, hvis det er nødvendigt og i overensstemmelse med regler og miljøhensyn – og aldrig mens hestene går på marken.
Harvning, eftersåning og renovering af bare pletter
Harvning løsner overfladen, fjerner mos og dødt plantemateriale og giver lys og luft til græsrødderne. Særligt efter vinter eller lange regnperioder kan en let harvning gøre underværker for markens udseende og sundhed. Harv dog ikke, når jorden er for våd, da det kan ødelægge strukturen.
Eftersåning er nødvendig, når græsset bliver tyndt eller der opstår bare pletter. Vælg en hesteegnet frøblanding og så i godt tilberedt jord, helst når der er udsigt til fugtigt vejr. I stærkt slidte områder kan det være nødvendigt at hegne midlertidigt af, så de nye spirer ikke trædes i stykker.
Ved meget ødelagte folde kan det bedst betale sig med en egentlig omlægning: Pløjning, tilsåning og et år med høslæt, før marken igen bruges intensivt til græsning. Det kræver planlægning, men kan give et stort løft i både bæreevne og foderkvalitet.
Rotation og hvileperioder: Sådan undgår du overgræsning
Overgræsning opstår, når græsset ikke får tid til at vokse op igen mellem afbidningerne. Rødderne svækkes, jorden blottes, og ukrudt får overtaget. Ved at rotere mellem flere folde og give hver fold hvileperioder kan du bryde denne spiral.
Princippet er enkelt:
– Lad hestene græsse, til græsset er ca. 5–6 cm
– Flyt dem til en anden fold
– Lad første fold hvile, til græsset igen er 10–15 cm
Hvor længe dette tager, afhænger af sæson, vejr og jordbund. I praksis kan du tilpasse ved at ændre antallet af heste pr. fold eller antallet af timer på græs. Rotation er et af de mest effektive redskaber til at bevare et tæt, sundt græstæppe og samtidig sikre hestene jævn adgang til græs.
Håndtering af mudder, slid og dårlige underlag
Mudder er en af de største praktiske udfordringer på hestefolde i Danmark. Langvarigt ophold i dybt mudder belaster sener og led, giver risiko for sur stråle og muk og gør daglig håndtering besværlig og farlig. Samtidig ødelægges græsset, og jorden komprimeres, så problemet forstærkes år efter år.
Effektiv mudderhåndtering kræver både forebyggelse og målrettede løsninger i de værste problemzoner. Det handler om dræning, belastningsstyring og ofte også om at erkende, at visse arealer er bedre egnet som vinterfold med forstærket underlag end som egentlig fodergræs.
Typiske problemzoner: Ved låger, drikkekar og foderpladser
De samme steder går igen, når man taler om mudder:
– Låger og smalle passager
– Omkring drikkekar og vandrender
– Foran foderstativer og høstationer
– Ved læskure og langs hegn, hvor hestene hviler
Her samles hestene, og jorden trampes i stykker. Vand samler sig ofte netop i disse lavninger, og uden dræning eller forstærket underlag forvandles områderne til dybe mudderhuller. Det er sjældent realistisk at bevare græs her gennem vinteren, så fokus bør være at skabe et tørt, sikkert og skridsikkert underlag, som er let at holde rent.
Løsninger: Dræn, fiber-/grusbelægninger, flytbare foderpladser
Der findes mange praktiske løsninger til at reducere mudder. Dræn kan lede vandet væk fra de mest udsatte zoner, men kræver planlægning og evt. faglig rådgivning. Oven på drænet kan du etablere et lag stabilgrus, sand eller andre drænende materialer, eventuelt med plast- eller gittermåtter øverst for at fordele trykket.
Flytbare foderstativer og vandtrug gør det muligt at variere belastningen og give jorden tid til at komme sig. Selv små ændringer – som at flytte hø et par meter regelmæssigt – kan fordele slid bedre. Overvej også at skabe “offentlige” gangarealer med forstærket bund, som forbinder stald, læskur, vand og foder, så hestene ikke nødvendigvis skal igennem det værste mudder.
Når græsset ikke kan klare belastningen – alternative vinterfolde
På mange ejendomme er det mere realistisk at skåne græsmarkerne om vinteren ved at have særskilte vinterfolde. Disse kan anlægges på mere robuste, eventuelt mindre attraktive arealer, hvor fokus er på dræning og bæreevne fremfor græskvalitet.
En vinterfold kan bestå af:
– Drænet bund med grus/sand
– Eventuelt dele med gummimåtter eller beton under strøelse
– Begrænset eller intet egentligt græs
Hestene fodres primært med hø eller wrap, og græsmarkerne får hvile, indtil forholdene igen er tørre nok til at tåle græsning. Denne strategi kan på sigt give både mere holdbare græsarealer og bedre arbejdsforhold i den våde sæson, selv om det kræver en større startinvestering i underlag.
Græs i foderplanen
For at udnytte græsset optimalt og undgå sundhedsproblemer skal det tænkes aktivt ind i foderplanen. Græs er ikke “gratis ekstra”, men en betydelig del af hestens samlede energi- og fiberindtag i græsningssæsonen. Mængden afhænger af foldens størrelse, græskvalitet og hvor mange timer hesten går ude.
Ved at have et realistisk bud på, hvor meget græs din hest indtager, kan du justere mængden af hø/høsilage og evt. kraftfoder. Særligt til nøjsomme heste, sportsheste på højt niveau og heste med stofskifte- eller mave/tarmproblemer er det vigtigt at lave en samlet plan i samarbejde med dyrlæge eller fodringsrådgiver.
Hvor meget græs kan en hest typisk indtage pr. døgn – og hvad betyder det?
En voksen hest kan under gode græsningsforhold indtage 40–60 kg græs pr. døgn (vejning som frisk vægt), svarende til ca. 8–12 kg tørstof. Det betyder, at hesten i perioder kan dække en stor del – eller hele – sit grovfoderbehov fra græsset alene.
For ejeren betyder det:
– Mindre behov for hø i højsommeren ved god græstilgang
– Større risiko for overvægt og forfangenhed ved frie folddage på rigt græs
– At kraftfoder ofte kan reduceres eller udelades, når græsset er godt
Da græssets energi- og sukkerindhold varierer meget, er disse tal kun retningsgivende. Observation af hestens huld, adfærd og præstation er afgørende for at vurdere, om den får for meget eller for lidt.
Kombination af græs, hø/høsilage og evt. kraftfoder
I praksis vil de fleste heste i Danmark få en kombination af græs og konserveret grovfoder (hø eller høsilage). Typisk vil andelen af græs være højest i forår/sommer og lavest i vinterhalvåret. For at undgå store udsving i fordøjelsen er det en god idé at lade noget hø indgå året rundt, især hvis græskvaliteten er svingende.
Grundprincipper:
– Grovfoder (græs + hø) bør altid udgøre hovedparten af foderet
– Kraftfoder gives kun efter behov, primært til heste i hårdt arbejde eller med særlige krav
– Mineral- og vitaminbalancen skal sikres, også når hesten får meget græs
En simpel løsning er at lade hesten have adgang til hø i slowfeeder, selv når den går mange timer på græs, og justere mængden efter huld og aktivitetsniveau.
Overgangsperioder: Ind- og udbinding, forår og efterår
Overgangene mellem stald- og græsningssæson er kritiske for fordøjelsen. Tarmfloraen skal bruge tid til at tilpasse sig det mere saftige foder, og for hurtige skift kan give både diarré, kolik og forfangenhed.
Ved indgræsning om foråret:
– Start med 15–30 min på græs om dagen
– Øg tiden gradvist over 2–3 uger
– Giv stadig godt med hø, så hesten ikke kaster sig ukontrolleret over græsset
Ved udbinding efter en periode uden græs i fx løsdrift gælder samme princip. Ved overgang til mere hø og mindre græs om efteråret bør du også gøre det gradvist, så hesten ikke pludselig mister sin primære fiberkilde uden erstatning.
Risici: Forfangenhed, overvægt og diarré ved for hurtigt græsskifte
De største risici ved ukontrolleret græsoptag er:
– Forfangenhed, især hos nøjsomme eller EMS/PPID-heste
– Overvægt og relaterede belastningsskader
– Diarré og ustabil mave/tarmfunktion
Forfangenhed udløses ofte af en kombination af højt sukkerindhold i græsset og pludselig stor tilførsel. Overvåg nøje huld, hovtemperatur og eventuelle ændringer i bevægelse, især i foråret. Ved tegn på ømhed bør foldtid reduceres markant, og dyrlæge kontaktes.
Diarré og “grøn mave” ses ofte ved for hurtig overgang til saftigt græs. Løsningen er mindre tid på græs, mere tørstof i form af hø og en langsommere indgræsningsplan.
Særlige hensyn til forskellige hestekategorier
Ikke alle heste kan håndteres ens på græs. Alder, race, helbred og anvendelse spiller en stor rolle for, hvor meget og hvilket græs de tåler. Nogle har brug for begrænset adgang til næringsrigt græs, mens andre har brug for netop det for at dække et øget behov for energi og protein.
Ved at tage højde for hestekategori kan du indrette foldsystemet smartere, så hestene ikke enten bliver overfodret eller underforsynet. Det kræver ofte opdeling efter type, justering af folddage og brug af hjælpemidler som mundkurve eller “slankefolde”.
Nøjsomme og forfangne heste – begrænsning af græsoptag
Nøjsomme ponyer og racer som islændere og fjordheste har genetisk let ved at tage på. For dem kan frit valg på rigt græs være direkte sundhedsskadeligt. Heste med tidligere forfangenhed, EMS eller PPID er særlig udsatte.
Strategier til begrænsning:
– Kortere foldtid, evt. i flere mindre intervaller
– Folde med mere nedbidt, groft græs frem for frodige sommerspor
– Mundkurv, så græsoptaget pr. time reduceres
– Fodring med hø med lavt sukkerindhold som basis
Regelmæssig huldkontrol og tæt samarbejde med dyrlæge er vigtigt. En nøjsom hest bør ofte holdes lidt til den slanke side for at mindske belastning på hove og led.
Føl, ungheste og avlshopper – behov for protein og mineraler
Føl og ungheste i vækst samt drægtige og diegivende hopper har et højere behov for protein, energi og særligt mineraler som calcium, fosfor, kobber og zink. Græs kan dække en del af dette, men kvaliteten varierer meget, og rent græs er sjældent tilstrækkeligt.
Vigtige principper:
– Græs kombineres altid med et balanceret mineralfoder og evt. tilskud af protein
– Ungheste bør have adgang til bevægelse på blødt underlag, men ikke overfodres
– Avlshopper kræver særligt fokus på huld, så de hverken bliver for tynde eller for fede
Ved tvivl er det en god investering at få lavet foderplan baseret på analyser af både grovfoder og evt. græsklipninger.
Ældre heste – frisk græs, blødt underlag og ekstra strøelse
Ældre heste kan have stor gavn af frisk græs, som ofte er lettere at tygge og fordøje end groft hø – især hvis tandstatus er udfordret. Samtidig giver græsunderlag blødhed og affjedring til ømme led og reducerer risikoen for, at hesten glider, når den rejser sig.
Det er dog vigtigt at:
– Overvåge huld, så ældre heste ikke taber sig stille og roligt
– Tilbyde ekstra strøelse på hvilepladser og i læskure for at skåne led og knogler
– Sikre let adgang til foder og vand uden stejle bakker eller dybt mudder
Hvis den ældre hest har svært ved at udnytte græsset effektivt, må du supplere med blødt hø, mash eller opblødt foder – stadig med fiber som det bærende element.
Strøelse og supplerende underlag i læskur og stald
Selvom fokus er på græsarealerne, spiller strøelse og underlag i læskur og stald en stor rolle for hestens samlede komfort. De fleste heste tilbringer mange timer i eller omkring læskure, især i dårligt vejr, og her skal underlaget være både tørt, blødt og skridsikkert. En god strøelse beskytter mod kulde fra jorden, absorberer urin og giver hesten lyst til at lægge sig.
Valget af strøelsestype afhænger af økonomi, opbevaringsmuligheder, bortskaffelse og hestens eventuelle allergier eller luftvejsproblemer. Ofte er det en fordel at kombinere en stabil drænet bund med et rigeligt lag strøelse, der løbende vedligeholdes.
Valg af strøelse: Halm, træpiller, spåner, hamp m.m.
De mest brugte strøelsestyper er:
– Halm: Billig, god liggekomfort, men fylder meget og kan støve. Nogle heste æder store mængder.
– Træpiller: Meget sugende, lidt støv ved udlægning, danner fast, jævn bund.
– Træspåner: Bløde og forholdsvis støvfattige, men mere omfangsrige og kræver god opbevaring.
– Hamp: Meget sugende, ofte støvfattig, god til allergikere, men dyrere.
Valget bør tage hensyn til, om hesten har tendens til at spise strøelsen, luftvejssensitivitet og hvor nemt det er at få strøelsen bortskaffet efter brug. En kombination – fx tykt lag halm oven på et basislag af træpiller – kan give både god sugeevne og komfort.
Tykkelse og blødhed af strøelse til heste med ømme ben eller ledsmerter
Til heste med ømme ben, gigt eller efter operationer er strøelsens tykkelse og blødhed ekstra vigtig. Et tykt lag (20–30 cm) giver bedre trykaflastning for led og knogler, især på hofter og knæ, når hesten ligger. Samtidig øger en blød bund villigheden til at lægge sig, hvilket igen fremmer god søvn og restitution.
I læskure på fold kan du:
– Etablere drænet bund (fx grus/beton) med gummimåtter
– Lægge et tykt lag halm eller spåner ovenpå
– Holde områderne tørre ved hyppig møgning
Dette er særligt vigtigt til ældre heste, store tunge racer og heste i genoptræning, der har brug for maksimal komfort og støtte.
Hygiejne, ammoniak og hov-/luftvejssundhed i forhold til strøelsestype
Dårlig hygiejne og høj ammoniakkoncentration i stald og læskur påvirker både hovesundhed og luftveje negativt. Fugtige, beskidte områder giver grobund for bakterier, der kan forårsage sur stråle og hudproblemer på kode og koder.
Nogle strøelsestyper (fx halm) kræver hyppigere udmugning for at holde sig tørre, mens træpiller og hamp ofte er mere sugende. Uanset valg er det vigtigt at:
– Møge ud dagligt eller efter behov
– Sikre god ventilation
– Undgå, at hestene konstant står i våde områder
En ren, tør og velventileret stald og læskur er mindst lige så vigtig for hestens trivsel som et godt græsareal.
Hestens adfærd og velfærd på græs
Et velfungerende græsareal handler også om adfærd og social trivsel. Folden er hestens vigtigste “opholdsrum”, hvor den sover, æder, leger og interagerer med artsfæller. God indretning og passende plads mindsker konflikter, stress og skader.
Ved at observere hestenes adfærd på folden kan du få tidlige signaler om, at noget ikke fungerer optimalt – fx for lidt græs, for få ressourcer eller uheldig sammensætning af flokken. Folden skal give mulighed for naturlig bevægelse, hvile og social kontakt uden unødig konkurrence om foder og vand.
Socialt samvær, bevægelse og naturlig beskæftigelse
Heste er flokdyr og har et stærkt behov for social kontakt. På græs kan de:
– Bevæg sig frit over større afstande
– Pleje sociale relationer gennem grooming og leg
– Finde naturlig beskæftigelse i form af græsning i mange timer
Dette er vigtigt for både unge, aktive heste og rolige seniorer. Heste med tilstrækkelig foldtid er ofte mere mentalt afbalancerede, lettere at håndtere og mindre tilbøjelige til stereotyp adfærd.
Samtidig giver græsfolde mulighed for selvvalgt bevægelse i forskelligt tempo, hvilket styrker muskler, sener og kredsløb mere alsidigt end ridning alene.
Forebyggelse af kedsomhed: Foldstørrelse, struktur og variation
Kedsomhed på fold opstår især, når:
– Folden er for lille
– Der er ingen variation i terræn og underlag
– Græsset er brugt op, og der ikke tilbydes nok grovfoder
Forebyggelse kan ske ved:
– Større eller mere langstrakte folde, der inviterer til bevægelse
– Naturlige eller anlagte elementer som små bakker, træer (sikre arter), sten og skyggeområder
– Flere fodersteder, så hestene bevæger sig mellem dem
Når græsset er sparsomt, bør der altid være hø til rådighed – gerne i slowfeedere placeret forskellige steder, så hestene “vandrer efter foderet”.
Tegn på at græsarealet ikke fungerer (konflikter, sår, vægttab/vægtøgning)
Visse tegn bør få alarmklokkerne til at ringe:
– Hyppige bidsår og sparkemærker tyder på for lidt plads eller ressourcer
– Uens huld i flokken kan indikere, at nogle heste fortrænges fra foder og de bedste græszoner
– Overvægt på flere heste viser, at græsset er for rigt eller foldtiden for lang
– Konstant roden i jorden og “jagt” på de sidste strå tyder på, at græsset er opbrugt
Oplever du disse problemer, bør du justere foldstørrelse, gruppeinddeling, græsmængde og tilskudsfodring. Nogle gange er løsningen så enkel som flere foderstationer eller midlertidig opdeling af flokken.
Praktisk årskalender for græs- og underlagspleje
En simpel årskalender gør det lettere at holde styr på pleje af græsarealer og underlag. Ved at samle de vigtigste opgaver pr. sæson undgår du, at noget glipper, og du kan planlægge arbejdskraft og maskinbrug i god tid. De konkrete tidspunkter afhænger af vejr og lokale forhold, men nedenstående kan fungere som rettesnor.
Forår: Græsstart, langsom tilvænning og eftersåning
I foråret bør fokus være på:
– Langsom indgræsning over 2–3 uger
– Eftersåning af bare pletter og tynde områder
– Gødskning og evt. kalkning efter jordbundsanalyse
– Let harvning for at fjerne mos og dødt materiale
Overvåg sukkerindholdet i græsset i forhold til vejret og tilpas foldtid for nøjsomme heste. Det er også et godt tidspunkt at gennemgå hegn, porte og dræn efter vinterens slid.
Sommer: Vedligeholdelse, slåning og foldrotation
Sommeren bruges til:
– Slåning/pudsning af uens græszoner
– Løbende rotation mellem folde for at undgå overgræsning
– Kontrol af vandforsyning og skyggeforhold
– Eventuel høslæt på enkelte folde for at afkorte og forynge græsset
Hold øje med, at ingen heste bliver for fede, når græsset står frodigt. Justér foldtid, brug evt. mundkurv og sørg for, at der er friskt vand og skygge til rådighed.
Efterår: Nedslidning, forberedelse af vinterfold og dræn
I efteråret er det tid til at:
– Reducere græsandelen i foderplanen og øge hømængden
– Planlægge og klargøre vinterfold(e) med drænet, forstærket underlag
– Rense dræn, grøfter og afløb før de vådeste måneder
– Evt. sidste gødskning og eftersåning, hvor det giver mening
Samtidig bør du beslutte, hvornår de mest sårbare græsmarker skal tages helt ud af brug for at undgå total nedslidning i vinterhalvåret.
Vinter: Skån græsset, fokuser på mudderhåndtering og bløde hvileområder
Om vinteren er hovedmålene:
– Skåne græsmarkerne mest muligt ved at bruge vinterfolde
– Sikre tørt og skridsikkert underlag ved foder, vand og læskur
– Vedligeholde tykt, blødt strøelseslag i læskure og stald
– Overvåge huld og justere hø- og kraftfoderrationer
Mudderhåndtering og komfort for især ældre og gigtramte heste har høj prioritet i denne periode. For hver vinter, du lykkes med at skåne græsset, får du en betydeligt bedre mark at arbejde med i den kommende græsningssæson.
Typiske fejl – og hvordan du undgår dem
Mange udfordringer med græsarealer skyldes nogle få gennemgående fejl, som kan rettes med planlægning og små ændringer i rutiner. Ved at kende de typiske faldgruber kan du forebygge problemer, før de opstår, og spare både tid og penge på lang sigt.
For små folde og konstant overgræsning
En af de mest udbredte fejl er at have for få og for små folde i forhold til antallet af heste. Resultatet er:
– Konstant overgræsning
– Tyndt græstæppe og mange bare pletter
– Dårlig foderkvalitet og mere ukrudt
Løsningen er enten mere areal, færre heste eller smartere brug af det eksisterende areal gennem rotation, hvileperioder og evt. høslæt. Slankefolde og kortere foldtid for nøjsomme heste kan også aflaste de mest slidte græsmarker.
Ingen hvileperioder til græsset
Græs, der aldrig får hvile, kan ikke opbygge rodnet og lagre energi. Over tid svækkes det, og selv kraftig gødskning hjælper kun kortvarigt. Sørg for, at hver græsfold i løbet af sæsonen får perioder uden heste, hvor græsset kan vokse op i 10–15 cm højde, før det igen tages i brug.
Hvis du ikke har nok folde til egentlig rotation, kan midlertidige afspærringer med flytbare tråde give enkelte zoner en pause og forhindre total nedslidning.
Manglende hensyn til ældre og syge heste ift. underlag
En anden typisk fejl er ikke at tage særlige hensyn til ældre, gigtplagede eller rekonvalescente heste. De har større behov for:
– Blødt, jævnt underlag
– Tørre, skridsikre områder omkring foder og vand
– Tykt strøelseslag i hvileområder og læskure
Ignoreres dette, øges risikoen for fald, smerte, liggesår og generel mistrivsel. Overvej særskilte folde eller indretninger, hvor de mest sårbare heste kan bevæge sig trygt og ligge behageligt.
Ignorering af jordbund og dræning
Endelig undervurderes jordbundsforhold og dræning ofte. På tunge, vandlidende jorde kan selv få heste hurtigt skabe massive mudderproblemer, hvis der ikke er tænkt i dræn og forstærkede underlag i nøgleområder.
Vedvarende mudder skader både græsset og hestenes sundhed. En engangsinvestering i korrekt dræning, stabilgrus og evt. gittermåtter kan være langt billigere i længden end årlige lappeløsninger og dyre dyrlægeregninger.
Tjekliste: Sådan sikrer du sunde græsarealer og gode underlag
En kort tjekliste kan hjælpe dig med at få overblik over, om dine græsarealer og underlag fungerer optimalt – både som foderkilde og opholdsareal.
Hurtig gennemgang af nøglepunkter for fodergræs
– Har du passende areal i forhold til antal heste og ønsket foldtid?
– Er græssammensætningen egnet til heste (strukturrigt, moderat energi)?
– Får græsset hvileperioder med 10–15 cm vækst mellem græsninger?
– Har du styr på gødskning og evt. kalkning ud fra jordprøver?
– Slår/pudser du foldene jævnligt for at undgå totter og ukrudt?
– Tager du særligt hensyn til nøjsomme og forfangne heste i græsningssæsonen?
Hurtig gennemgang af nøglepunkter for underlag og strøelse
– Er der tørre, skridsikre zoner ved porte, drikkekar, foderpladser og læskur?
– Er vinterfolde etableret på robuste, gerne drænede arealer?
– Er der tilstrækkeligt tykt, blødt strøelseslag til ældre og ømme heste?
– Møger du hyppigt nok til at holde ammoniak og fugt nede?
– Er hegnet sikkert og adgangsveje praktiske og farbare året rundt?
Hvornår bør du søge hjælp fra dyrlæge eller fodringsrådgiver
Søg professionel rådgivning når:
– Du har heste med forfangenhed, EMS, PPID eller andre stofskiftesygdomme
– Der er gentagne problemer med kolik, diarré eller mavesår
– Du planlægger større omlægning af græsarealer og vil optimere foderudbyttet
– Heste taber sig eller tager på trods af justering af foder og foldtid
En fagperson kan hjælpe med foderplan, tolkning af grovfoder- og jordprøver og konkrete anbefalinger til, hvordan dine folde bedst understøtter både sundhed og adfærd.