Når efterårsregnen har gjort folden til pløre, og de første frostnætter melder sig, får hestens hove en hård tid. De står i vådt mudder om dagen, i strøelse om natten og møder i løbet af vinteren frossen, ujævn jord og måske sne. Hovpleje om vinteren handler derfor mest om to ting: at holde hovene så tørre og rene som muligt og at opdage små problemer, før de bliver store.
Hvad fugt og mudder gør ved hovene
Hovhornet suger vand. En hov, der står vådt dag efter dag, bliver blødere, og blødt horn slides hurtigere og holder dårligere på sømmene. Samtidig kan skiftet mellem den våde fold og den tørre boks give revner i hovvæggen, fordi hornet skiftevis svulmer op og trækker sig sammen.
Mudder er heller ikke bare vand. Det er blandet med gødning og bakterier og pakker sig fast i strålefurerne, hvor luften ikke kommer til, og det er netop de forhold, strålråd trives i. Det fugtige vintermudder giver også gode betingelser for muk i kodebøjningen. Og så suger tykt mudder i skoene: En sko, der har siddet lidt løst, kan sagtens blive hængende i folden.
Rens hovene hver dag, også når det er koldt
Den vigtigste vane i vinterhalvåret er at kradse hovene ud dagligt, helst når hesten kommer ind fra folden. Lad gerne mudderet på benene tørre, og børst det af bagefter i stedet for at spule benene hver dag, for konstant vand blødgør huden. Når hoven er renset, så kig og mærk efter:
- Sten og fremmedlegemer i strålefurerne og mellem sko og sål.
- Lugt og farve. En sort, ildelugtende masse i strålefurerne er et tegn på strålråd.
- Revner i hovvæggen, og om de bliver større fra gang til gang.
- Skoene. Sidder de fast, og stikker nogle af sømmene ud?
- Varme. Læg håndfladen på hovvæggen, og sammenlign med de andre ben. En hov, der er tydeligt varmere, skal du holde øje med.
Brug en pandelampe eller lommelygte, når du renser i de mørke morgener og aftener. I en halvmørk staldgang med kolde fingre er det let at overse en revne eller en begyndende lugt.
Sne, der klumper under hovene
Våd sne pakker sig fast under hoven, særligt på heste med sko, hvor skoens kant holder på sneen. Klumperne vokser for hvert skridt, og hesten kommer til at gå på glatte, ujævne knolde, der gør den ustabil og øger risikoen for at glide eller forvride et ben.
Tag hovkradseren med på turen, og stop op og kradse klumperne ud undervejs. Et tyndt lag vaseline på sålen kan få sneen til at slippe lettere, men det holder ikke længe. Til heste, der skal bruges i sne og is hele vinteren, kan hovslageren montere snesåler, der skubber sneen ud, og brodder til glat føre. Aftal det i god tid, så det ikke først bliver aktuelt, når sneen allerede ligger. Barfodsheste klumper som regel mindre, men kan blive ømme i sålerne på hård, frossen jord.
Tørre områder på vinterfolden
De mest optrådte steder på en vinterfold er næsten altid de samme: ved lågen, ved vandkarret og omkring høhækken. Det er også dér, hestene står længst. Kan du gøre netop de steder faste og tørre, har du løst en stor del af mudderproblemet.
- Læg stabilgrus på fiberdug, eller brug græsarmering eller paddockplader ved låge og vandkar.
- Flyt høhækken med jævne mellemrum, eller stil den på et fast underlag.
- Sørg for, at læskuret har et tørt gulv, og at tagvandet ledes væk fra indgangen.
- Hegn de værste steder af, og giv hestene adgang til en tørrere del af folden.
Det kommer også græsset til gode. Jo mindre af folden der bliver trådt op i vinter, jo hurtigere bliver den grøn igen, og plejen af græsarealerne til foråret bliver en mindre opgave.
Pas særligt på, når mudderet fryser. De dybe hovaftryk bliver til hårde kanter og huller, der kan give trykninger i sålen og forvridninger. Melder DMI frost efter flere dages regn, kan det være klogt at holde hestene på de faste arealer, indtil jorden er tøet op igen.
Strøelse, der holder hovene tørre
Om vinteren står mange heste flere timer inde, og strøelsen bliver hovenes andet underlag. Urin og gødning giver fugt og ammoniak, som hverken hovhorn eller luftveje har godt af. Fjern gødning og våde pletter hver dag, og læg så meget tør strøelse på, at hesten ikke står på det bare gulv. Halm, spåner og træpiller kan alle bruges. Det afgørende er, at boksen er tør, når hesten kommer ind med våde hove.
Lad gerne hesten stå et stykke tid i den tørre boks, før du tjekker hovene grundigt. Når hornet har tørret lidt, er det lettere at se revner og mærker i sålen.
Hvornår vinterhovene skal ses af hovslager eller dyrlæge
Hoven vokser langsommere om vinteren, men det er ikke en grund til at springe hovslageren over. Hold fast i faste besøg, og aftal intervallet med hovslageren ud fra, hvordan netop din hests hove slides. Ring også mellem besøgene, hvis hesten har tabt en sko, en sko sidder løst, en revne bliver større, eller hesten skal have snesåler eller brodder.
Dyrlægen skal kontaktes, når det handler om smerte, hævelse eller betændelse:
- Hesten går pludselig halt. En hovbyld kan få en hest til at gå meget halt fra den ene dag til den anden, og den ses ofte i våde perioder.
- Hoven er varm, og pulsen kan mærkes tydeligt ved kodeleddet.
- Benet hæver, eller der kommer sår og skorper, der breder sig.
- Strålråd eller muk bliver ikke bedre, selv om hesten står tørt.
- Hesten står med forbenene skudt frem, flytter vægten bagud og vil nødig gå. Det kan være forfangenhed, og så skal dyrlægen komme hurtigt.
Resten klares bedst med vaner: hovkradseren hver aften, en tør boks og faste steder på folden, hvor hestene kan stå uden at synke i. Et par minutter i staldgangen med lygten tændt fanger mange vinterproblemer, mens de stadig er små.